PÆDAGOGISK-DIDAKTISKE OVERVEJELSER PÅ BLOGGEN:
- Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?
- Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter... (konkrete idéer). Redegør for mål, og relevant lovgivning for området. Forklar og vis herunder hvordan planteholdet kan understøtte udviklingen af naturvidenskabelige kompetencer. se side 183-184 i Stockholm D., & Ejbye-Ernst N. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.
- Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.
Planteholdet kan være velegnet til en bred vifte af brugere. Jo mindre gruppen dog er i stand til at gøre selv, jo større en opgave får pædagogen.
Man får naturligvis en større opgave, med en børnehavegruppe, der skal bruge meget hjælp, modsat en tredje klasse der kan stå for meget selv.
Vi har udvalgt en anden klasse til det pædagogiske forløb.
Vi vil starte planteholdet med at snakke med eleverne om hvad de kender af planter man kunne have i en køkkenhave, og hvad de måske selv har, eller har haft hjemme i deres køkkenhaver.
Derefter snakker vi om hvad planter har brug for, for at kunne vokse, at de også har brug for næring, som vi mennesker har.
Dernæst vil vi inddele klassen i planteholdsgrupper, hvor de skal finde ud af hvilke planter de vil have i deres bed.
Vi vil anbefale at de alle får kartofler og gulerødder, så de også kan få lov til at spise dem, og de er temmelig hårdføre, og slår ofte ikke fejl, ligesom de havde ved “Haver til Maver”
Vi vil også have lidt sjove frø med, som de måske ikke har set før, som de Ying Yang bønner vi fik præsenteret.
Efter at have bestemt hvad de ville have i, skal grupperne, i samarbejde, klargøre deres bed til såning, og så deres udvalgte frø. Her er det vigtigt vi på forhånd har undersøgt, hvor langt ned de forskellige frø skal ned i jorden.
Derefter skal grupperne selv stå for at luge ukrudt, og sørge for at vande planterne. Der vil være mulighed for dette i understøttende undervisning.
Hvis nogle af planterne skulle være ved at gå ud eller lignende, vil vi forsøge at hjælpe.
Vi vil lægge stor fokus at det er planter de kan få lov til at spise, ærter, kartofler osv. og derved give dem en succesoplevelse i, at de selv fra bunden, har plantet og sørget for en plante kunne gro nok til at man kan spise den.
At de kan spise den er især vigtigt, da denne del er med til at fange børnenes interesse, og gør at børnene nemmere huske forløbet. (Friluftsrådet 1995)
Folkeskolens formål skriver; “Folkeskolen skal (...) bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.” (Bekendtgørelse af lov om folkeskolen)
Vi mener især at denne del passer rigtig godt til et plantehold, da eleven både kan udvikle sig, og bliver tættere med naturen.
Der er i et planteholdsforløb store muligheder for at udvikle individets naturvidenskabelige kompetencer.
Der skal kommunikeres om hvordan planter fungerer, hvad de har brug for, for at kunne overleve, hvilke planter de forskellige grupper vil have og hvorfor de planter.
Vi fortæller at planter har brug for sollys, for at kunne vokse. Dertil kunne eleverne måske lave et eksperiment, hvad sker der hvis man fjerner sollyset, eller mindsker det? Så forsøget får varierende forsøgsbetingelser, nogle frø får meget sol, andre mindre.
Alexander lavede selv sådan et forsøg, hvor et frø fik betydeligt mindre sollys, end de andre: var bønnen hårdfør nok til at finde sin vej til solen? Eller ville den bukke under for skyggen?
I vores arbejde med bedet har vi lært ret meget. Vi havde alle en forhåndsviden om at bedet krævede løbende opsyn. Når det er sagt, kom det nok bag på os, at bedet ikke var mere modstandsdygtig overfor omgivelserne, end det var, sammenlignet med planter indendørs eller i drivhus.
Mange faktorer spillede ind i trivslen af vores bed, som man med fordel kan være opmærksom på til et kommende plantholdsforløb; kvaliteten af jorden, specielt hvor godt jorden dræner og/eller holder på vandet snød os under tørken. Vi fandt ud af lidt for sent, at bønnerne ikke skulle vandes direkte (hvilket kunne få en til at spekulere på, hvor egnet bønner er over længere tid i et land som Danmark). Havde vi skulle gøre det igen, havde vi nok gjort ekstra ud af at organiserer og kortlægge rækkerne/bønnernes placering,og taget ukrudt ud mere rettidigt. Det havde gjort det nemmere at skjelne mellem ukrudt og skud, i stedet for at vi skulle forsøge at identificere 14-15 planter, vi ikke kendte nok. Eller måske bare sætte os ind i forskellige typer af ukrudt, så det var lettere at identificere.
I sådan et forløb ville pædagogens rolle være at facilitere med materialer og vejledning, mens at det i mest mulige omfang, og alt efter målgruppens formåen, vil være målgruppens ansvar at udføre etablering, vedligeholdelse og høst med pædagogen ved siden af barnet. Dog vil det være hensigtsmæssigt at pædagogen baner vejen for eleverne med en struktur, for at gøre den daglige pasning så konkret og ligetil for det enkelte barn som overhovedet muligt.
- Brugere: Hvilke brugergrupper er planteholdet velegnet til? Hvilke behov skal / kan planteholdet tilgodese?
- Pædagogisk forløb: Udvælg en brugergruppe og beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen /såning og i tiden efter... (konkrete idéer). Redegør for mål, og relevant lovgivning for området. Forklar og vis herunder hvordan planteholdet kan understøtte udviklingen af naturvidenskabelige kompetencer. se side 183-184 i Stockholm D., & Ejbye-Ernst N. (2015) Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis.
- Pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar mv.) osv.
Planteholdet kan være velegnet til en bred vifte af brugere. Jo mindre gruppen dog er i stand til at gøre selv, jo større en opgave får pædagogen.
Man får naturligvis en større opgave, med en børnehavegruppe, der skal bruge meget hjælp, modsat en tredje klasse der kan stå for meget selv.
Vi har udvalgt en anden klasse til det pædagogiske forløb.
Vi vil starte planteholdet med at snakke med eleverne om hvad de kender af planter man kunne have i en køkkenhave, og hvad de måske selv har, eller har haft hjemme i deres køkkenhaver.
Derefter snakker vi om hvad planter har brug for, for at kunne vokse, at de også har brug for næring, som vi mennesker har.
Dernæst vil vi inddele klassen i planteholdsgrupper, hvor de skal finde ud af hvilke planter de vil have i deres bed.
Vi vil anbefale at de alle får kartofler og gulerødder, så de også kan få lov til at spise dem, og de er temmelig hårdføre, og slår ofte ikke fejl, ligesom de havde ved “Haver til Maver”
Vi vil også have lidt sjove frø med, som de måske ikke har set før, som de Ying Yang bønner vi fik præsenteret.
Efter at have bestemt hvad de ville have i, skal grupperne, i samarbejde, klargøre deres bed til såning, og så deres udvalgte frø. Her er det vigtigt vi på forhånd har undersøgt, hvor langt ned de forskellige frø skal ned i jorden.
Derefter skal grupperne selv stå for at luge ukrudt, og sørge for at vande planterne. Der vil være mulighed for dette i understøttende undervisning.
Hvis nogle af planterne skulle være ved at gå ud eller lignende, vil vi forsøge at hjælpe.
Vi vil lægge stor fokus at det er planter de kan få lov til at spise, ærter, kartofler osv. og derved give dem en succesoplevelse i, at de selv fra bunden, har plantet og sørget for en plante kunne gro nok til at man kan spise den.
At de kan spise den er især vigtigt, da denne del er med til at fange børnenes interesse, og gør at børnene nemmere huske forløbet. (Friluftsrådet 1995)
Folkeskolens formål skriver; “Folkeskolen skal (...) bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.” (Bekendtgørelse af lov om folkeskolen)
Vi mener især at denne del passer rigtig godt til et plantehold, da eleven både kan udvikle sig, og bliver tættere med naturen.
Der er i et planteholdsforløb store muligheder for at udvikle individets naturvidenskabelige kompetencer.
Der skal kommunikeres om hvordan planter fungerer, hvad de har brug for, for at kunne overleve, hvilke planter de forskellige grupper vil have og hvorfor de planter.
Vi fortæller at planter har brug for sollys, for at kunne vokse. Dertil kunne eleverne måske lave et eksperiment, hvad sker der hvis man fjerner sollyset, eller mindsker det? Så forsøget får varierende forsøgsbetingelser, nogle frø får meget sol, andre mindre.
Alexander lavede selv sådan et forsøg, hvor et frø fik betydeligt mindre sollys, end de andre: var bønnen hårdfør nok til at finde sin vej til solen? Eller ville den bukke under for skyggen?
I vores arbejde med bedet har vi lært ret meget. Vi havde alle en forhåndsviden om at bedet krævede løbende opsyn. Når det er sagt, kom det nok bag på os, at bedet ikke var mere modstandsdygtig overfor omgivelserne, end det var, sammenlignet med planter indendørs eller i drivhus.
Mange faktorer spillede ind i trivslen af vores bed, som man med fordel kan være opmærksom på til et kommende plantholdsforløb; kvaliteten af jorden, specielt hvor godt jorden dræner og/eller holder på vandet snød os under tørken. Vi fandt ud af lidt for sent, at bønnerne ikke skulle vandes direkte (hvilket kunne få en til at spekulere på, hvor egnet bønner er over længere tid i et land som Danmark). Havde vi skulle gøre det igen, havde vi nok gjort ekstra ud af at organiserer og kortlægge rækkerne/bønnernes placering,og taget ukrudt ud mere rettidigt. Det havde gjort det nemmere at skjelne mellem ukrudt og skud, i stedet for at vi skulle forsøge at identificere 14-15 planter, vi ikke kendte nok. Eller måske bare sætte os ind i forskellige typer af ukrudt, så det var lettere at identificere.
I sådan et forløb ville pædagogens rolle være at facilitere med materialer og vejledning, mens at det i mest mulige omfang, og alt efter målgruppens formåen, vil være målgruppens ansvar at udføre etablering, vedligeholdelse og høst med pædagogen ved siden af barnet. Dog vil det være hensigtsmæssigt at pædagogen baner vejen for eleverne med en struktur, for at gøre den daglige pasning så konkret og ligetil for det enkelte barn som overhovedet muligt.
Kommentarer
Send en kommentar