Biotop-opgave

Vi har valgt et område mellem UC syd og åen. I området har der indtil tørken været vandhuller og søer. I løbet af de sidste par måneder er der kommet andet liv end vi fandt i starten af valgfaget.

Vi opstillede 3 glasfælder: en med æble i, som var isoleret i busken på billedet forneden, og to tæt på hinanden inde mellem træerne tæt på gangsystemet. Disse to glas havde hhv syltetøj og æble i sig, og gav os mulighed for over et døgns tid at sammenligne fangsten i de to glas.

Den anden aktivitet vi lavede, var et forsøg på at finde ud af hvilke farver der tiltrækker dyrene i biotopen mest.

Vi printede 4 forskellige farvede blomster ud, i henholdsvis hvid, gulv, rød og lyserød, farver der ofte ses på planter i folks haver.

Derefter lod vi dem ligge i en times tid, hvor vi filmede på de udklippede blomster, for at finde ud af hvor meget aktivitet, der var ved de forskellige farver.

Vi havde en hypotese om at især den hvide og gule blomst ville blive hyppigt besøgt.
Den gule da raps er meget angrebet af forskellige dyr, og man derfor har forsøgt sig i at udvikle en anden farve raps, heriblandt hvid, men ikke er blevet en succes endnu, da det ikke er blevet udviklet til vinterraps endnu. (Vera Jacobsen)

Den hvide havde Oliver en ide om også ville blive populær, da man i Danmark ser flere og flere hvide nøkkeroser, som er en åkande, der bestøves af insekter. Da man ser et stigende antal af den hvide farve.

Der var ved afprøvelse meget lidt aktivitet ved planterne, men den lyserøde og røde viste sig til at være mest besøgt.

(Billeder er fra et forsøg hjemme i haven)

Hvis aktiviteten skulle laves i praksis, vil vi anbefale at man benytter sig af et kamera der kan filme i lang tid, evt. et vildtkamera der er tæt på de udklippede blomster, og derfra undersøger på billederne hvilke dyr der er kommet, og hvilke farver der fik mest opmærksomhed. Ved at lave det på kun en time, er det meget begrænset hvad der kom af dyr. Der blæste også meget, så de udklippede ark fløj væk.

Vi oplevede også i biotopen hvordan den ekstrem tørre danske sommer har påvirket klimaet deri.
De to søer som var der, er fuldstændig udtørret, der var intet vand tilbage, og alt dyreliv der var i søerne er dødt.

Hvis man oplevede det med en gruppe man lavede en biotop med, fx. i skolen, ville dette være en god indgangsvinkel for at gøre klassen mere miljøbevidst. Man kunne have nogle timer med fokus på FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Vi var meget overraskede over at se dette syn, og man får en større forståelse over hvor vigtigt det er at vi begynder at tænke mere grønt.

Forneden ses glasset der var gemt der (for sig selv):

Forneden ses æblefælden som lå ved siden af fælden med syltetøj:

Forneden ses syltetøjsfælden: intet andet end en hveps

Vi har valgt aktiviteterne, da vi mener at det er relevant for alle. De kan benyttes både i børnehaven, skolen og i social special.

Vi har især kigget på de 13 naturvidenskabelige kompetencer (natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis s. 183) da vi skulle vælge aktivitet, og prøve at finde på aktiviteter der inddrager så mange af disse som muligt.

Vi har især lagt fokus på det er noget som deltagerne kan lave inden aktiviteten starter.
De skal forudsige og opstille hypoteser, kunne være noget i form af; Hvilke dyr tror I vi fanger i de forskellige fælder, hvilken slags lokkemad giver flest dyr eller størst dyr, hvilke farver er dyrene mest interesseret i.

Deltagerne skal selv konstruere deres fælder, hvilket er rigtig vigtigt de deltager i dette. En artikel fra Friluftsrådet 1995 skriver at børn især husker genstande de selv har været med til at producere, overveje hvilket lokkemad de vil prøve af.

Når der er kommet dyr nok i, og man tager fælden op og undersøger den, er der rig mulighed for at kommunikere om det de finder. Undersøge hvilke dyr der er, har er det en god ide at benytte sig af en bestemmelsesdug, og snakke ud fra den om hvordan de forskellige dyr ser ud.

Der bliver ofte brugt simple begreber når man taler om naturen i den pædagogiske verden. Alle dyr i havet er fisk, alt grønt der ikke er flot er ukrudt osv. (S. 186)

Roger Säljö og Dewey fremhæver vigtigheden af naturvidenskabelig viden og begreber i det pædagogiske arbejde, fordi samspillet mellem børns opfattelser og kulturel viden er afhængig af det omgivende miljøs sproglige ressourcer. Pædagogens sprogbrug er derfor afgørende for, hvilke muligheder børn har for at forstå, kommunikere eller stille spørgsmål om natur. (S. 184)

Derfor har pædagogen en stor opgave, i at fordybe sig i dyrene de finder, undersøge dem, kommunikere med børnene om dem, hvor plakaten over igen kan være et fremragende redskab at have med sig.

Pædagogen skal på forhånd også have overvejet hvilken tankegang man præsenterer, hvor der også ofte i den pædagogiske verden ses en antropomorfistisk tankegang, hvor planter og dyr bliver tillagt menneskelige træk.