Med udgangspunkt i dyrene - vis og håndter gerne ;-) formidles de pædagogiske aktiviteter, refleksioner over dyr i pædagogisk praksis og perspektiver (demokratisk dannelse, opgave E) med kobling til relevant teori.
Vi havde i gruppen flere overvejelser over hvilke dyr, vi synes der kunne være interessante at arbejde med det pædagogiske praksis for øje.
Vi synes det kunne være sjovt med et akvarie, og ville prøve noget nyt, som ingen af os havde tidligere erfaring med. Derfor faldt valget på rejer.
Der blevet leget med ideen, om at det skulle være rejer vi selv kunne fange ude ved havet, men det er betydeligt sværere at holde et saltvandsakvarie, og med generelt lidt erfaring inden for akvarieverden, faldt valgt derfor på blå tiger rejer. De har en blålig ham, som gør det nemmere at se dem, og gør dem lidt sjovere at kigge på, fremfor de mere gennemsigtige rejer. Så ud fra et pædagogisk synspunkt, er de farvede rejer lidt mere blikfangende, og derfor egner sig bedre til et pædagogisk praksis. Rejerne kan fået i et utal af andre farver.
På Fjordskolen ville vi også benytte os af rejer. Vi havde planlagt at eleverne skulle prøve at fange rejer vi havde medbragt, fra havet, og koge dem og lave en rejemad.
Dagen inden da vi skulle ud og fange rejerne, var det dog utroligt svært at fange nok rejer, så vi lavede et føle akvarie i stedet for.
Vi fangede blandt andet fjordrejer, hesterejer, tangnåle, trepigget hundestejle, rødspætter, skrubber, krabber og forskellige muslinger.
Vores føle akvarier gik ud på at eleverne skulle få lov til at se og føle hvad der er i vores danske have.
Det var for mange elever voldsomt grænseoverskridende, men endte med hele armen nede i akvariet, for at fange fladfisk.
Vi havde i gruppen flere overvejelser over hvilke dyr, vi synes der kunne være interessante at arbejde med det pædagogiske praksis for øje.
Vi synes det kunne være sjovt med et akvarie, og ville prøve noget nyt, som ingen af os havde tidligere erfaring med. Derfor faldt valget på rejer.
Der blevet leget med ideen, om at det skulle være rejer vi selv kunne fange ude ved havet, men det er betydeligt sværere at holde et saltvandsakvarie, og med generelt lidt erfaring inden for akvarieverden, faldt valgt derfor på blå tiger rejer. De har en blålig ham, som gør det nemmere at se dem, og gør dem lidt sjovere at kigge på, fremfor de mere gennemsigtige rejer. Så ud fra et pædagogisk synspunkt, er de farvede rejer lidt mere blikfangende, og derfor egner sig bedre til et pædagogisk praksis. Rejerne kan fået i et utal af andre farver.
Vi havde undersøgt os frem til, at rejerne generelt er temmelig hårdføre. De kan gå i ganske normalt hanevand, hårdheden i vandet påvirker dem ikke.
PH-værdien skal dog undersøges efter et par uger, og man skal sikre sig der nitrat niveauet ikke er for højt i akvariet.
De lever godt i rigtig mange vandplanter, kan leve i koldt vand helt ned til 16 grader, og op til 28 grader, de er stort set altædende, og man kan fodre dem alt fra rejepiller til kattemad.
De kan hurtigt formere sig, og man får hurtigt en lille koloni af rejer, hvis de rette omstændigheder er der. Hver 7-8 uge, får hunnerne æg, og bæger rundt på dem i cirka 30 dage.
Vi fik at vide af personen vi købte rejerne hos, at man kunne tage de mere gennemsigtige rejer fra, og holde på de blå rejer, for at fremavle denne farve.
Denne fremavling proces kunne i et pædagogisk praksis, give et indblik i hvordan verden fungerer, og at man fremavler forskellige dyr, til at blive som man ønsker.
Dog synes vi, at vores er meget lidt blå, bortset fra en enkelt eller to.
Vi startede op med at lave akvariet inden der skulle rejer i, så planterne kunne nå at sætte sig.
PH-værdien skal dog undersøges efter et par uger, og man skal sikre sig der nitrat niveauet ikke er for højt i akvariet.
De lever godt i rigtig mange vandplanter, kan leve i koldt vand helt ned til 16 grader, og op til 28 grader, de er stort set altædende, og man kan fodre dem alt fra rejepiller til kattemad.
De kan hurtigt formere sig, og man får hurtigt en lille koloni af rejer, hvis de rette omstændigheder er der. Hver 7-8 uge, får hunnerne æg, og bæger rundt på dem i cirka 30 dage.
Vi fik at vide af personen vi købte rejerne hos, at man kunne tage de mere gennemsigtige rejer fra, og holde på de blå rejer, for at fremavle denne farve.
Denne fremavling proces kunne i et pædagogisk praksis, give et indblik i hvordan verden fungerer, og at man fremavler forskellige dyr, til at blive som man ønsker.
Dog synes vi, at vores er meget lidt blå, bortset fra en enkelt eller to.
Vi startede op med at lave akvariet inden der skulle rejer i, så planterne kunne nå at sætte sig.
Hvis vi var i en institution, var dette også en del af processen som borgere skulle indkluderes i. De skulle først tegne akvariet, og hvordan de gerne vil have det til at se ud, selv være med finde nogle aquascaping rekvisitter. Dette kunne være en tur i skoven, hvor man finder nogle sten, et rodsystem som kunne passe osv.
Derefter skal der rejer i, man kan diskutere hvilke rejer man synes kunne være spændende at have i. Vi har valgt også at have nogle helena snegle i, for at tage nogle af de små alger, og holde akvariet rent.
Pasning af dyrene kan borgerne godt stå for selv. Vi har taget udgangspunkt i indskole alderen, da det både er dem vi møder på Fjordskolen, og når vi skal til Haderslev.
Som nævnt tidligere, så kræver rejerne ikke så meget. Der skal skiftes vand, cirka 20% af vandet en gang om måneden. Tjekkes vandværdier, dette kan pædagogen hjælpe med, især hvis den ikke er som den skal være.
De skal fodres cirka hver anden - tredje dag.
Hvis der skulle komme rigtig mange rejer, kunne eleverne være med til at finde ud af hvad der skulle ske med de mange nye rejer. Om de skal gives væk, vi skal prøve at lave et nyt akvarie, hvor man kunne prøve at eksperimentere lidt. Om der skulle være sand eller sten i, rigtig mange planter, eller et stort rodsystem.
Det kunne også være der var nogle andre elever som også havde lyst til at få rejer, og derfra kan det første hold videregive nogle af sine, og dele ud af deres erfaring, og få en mestringsfølelse af denne videregivelse af information.
Pasning af dyrene kan borgerne godt stå for selv. Vi har taget udgangspunkt i indskole alderen, da det både er dem vi møder på Fjordskolen, og når vi skal til Haderslev.
Som nævnt tidligere, så kræver rejerne ikke så meget. Der skal skiftes vand, cirka 20% af vandet en gang om måneden. Tjekkes vandværdier, dette kan pædagogen hjælpe med, især hvis den ikke er som den skal være.
De skal fodres cirka hver anden - tredje dag.
Hvis der skulle komme rigtig mange rejer, kunne eleverne være med til at finde ud af hvad der skulle ske med de mange nye rejer. Om de skal gives væk, vi skal prøve at lave et nyt akvarie, hvor man kunne prøve at eksperimentere lidt. Om der skulle være sand eller sten i, rigtig mange planter, eller et stort rodsystem.
Det kunne også være der var nogle andre elever som også havde lyst til at få rejer, og derfra kan det første hold videregive nogle af sine, og dele ud af deres erfaring, og få en mestringsfølelse af denne videregivelse af information.
På Fjordskolen ville vi også benytte os af rejer. Vi havde planlagt at eleverne skulle prøve at fange rejer vi havde medbragt, fra havet, og koge dem og lave en rejemad.
Dagen inden da vi skulle ud og fange rejerne, var det dog utroligt svært at fange nok rejer, så vi lavede et føle akvarie i stedet for.
Vi fangede blandt andet fjordrejer, hesterejer, tangnåle, trepigget hundestejle, rødspætter, skrubber, krabber og forskellige muslinger.
Vores føle akvarier gik ud på at eleverne skulle få lov til at se og føle hvad der er i vores danske have.
Det var for mange elever voldsomt grænseoverskridende, men endte med hele armen nede i akvariet, for at fange fladfisk.
Kommentarer
Send en kommentar